AkuZone - Klinik for akupunktur, psykoterapi, hypnoseterapi, eft/tft i Holbæk
Psykoterapi - NLP-terapi

NLP er forkortelsen for Neuro Lingvistisk Programmering,

Neuro, er vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser:
Visuelt - det, vi ser
Auditivt - det, vi hører
Kinæstetisk - det, vi føler
Olfaktorisk - det, vi lugter
Gustatorisk - det, vi smager

Lingvistisk, er den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, du opfatter verden på. Dine oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening, og repræsenteres derefter i dit sind via:
Billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning.

Programmering, er den måde, hvorpå du anvender de oplevelser - som er blevet bearbejdet, ordnet og behandlet i dit nervesystem via sanser og sprog - til at kommunikere med dig selv, for at opnå de resultater, du ønsker.

NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter dig i stand til at finde og bruge de ressourcer, som du er i besiddelse af, men som du ikke anvender. De fleste af vore ressourcer og strategier er ubevidste. NLP er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation.

NLP giver dig mulighed for at forstå, og udvide den måde du tænker og oplever på. Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. Gennem NLP opnår du at forstå dig selv og får dermed mulighed for at ændre din måde at opfatte tingene på. NLP giver dig mulighed for at anskue situationer fra flere synsvinkler, og det bliver lettere for dig, at nå dine mål.



Læs hvad Wikipedia skriver om NLP